16/11/2016

100 bøger du skal læse inden du dør....

Titlen er ret ambitiøs... og faktisk har jeg indtil videre kun tre på min liste. Men det er en optimistisk start! Det er en liste over bøger, som jeg giver min allerkærligste anbefaling. Bøger, som alle bør læse.

Jeg læser en del, både faglitteratur, biografier, krimier og bøger af lidt mere filosofisk og langhåret slags.



1. Alkymisten, af Paulo Coelho
En fortælling om den unge hyrde, der indtil han møder en konge, lever et lykkeligt og meningsfyldt liv med sine får. Kongen sender den unge hyrde afsted for at følge sin livsbane, og lærer ham en eneste regel: han må følge tegnene, for hans skæbne står allerede skrevet. Alt er et, og ønsker man noget nok, går verden sammen for at opfylde det. Det er min absolut favorit bog, og jeg læser den ofte. Den giver stof til eftertanke, er hyggelig og tegner med nogle af sine eksempler, universielle billeder af hvordan verden hænger sammen. 

2. Den lille prins, af Antoine De Saint-Exupéry 
Bogen handler om den lille prins, der forlader sin ensomme planet for at få nogle venner og blive klogere på verden. Forfatteren og den lille prins har en barnagtig tilgang til livet, og beskriver verden som vi alle burde se den; nemlig præcis som den er, uden vurderinger og fortolkninger. Først tager drengen os forbi en planet med en konge, der ikke har nogen at regere over; forbi en forfængelig mand, der ikke beundres af nogen; forbi drankeren der drikker for at glemme at han drikker; forbi forretningsmanden der ikke forstår sig på værdi; forbi lygtetænderen der kun kan følge instrukser; forbi geografen der aldrig har rejst; og forbi jorden, hvor prinsen oplever skønhed, venskab og kærlighed for det man har, og om ikke at lade sig gøre blind.

3. Verden ifølge Garp, af John Irving
Som bagsideteksten selv skriver, er bogen en "grotesk, ironisk og vildtvoksende roman fuld af gru og sort humor", og den skuffer ikke; til gengæld tog den mig knap et år at læse, for den er ikke bare skrevet med en så lille skriftstørrelse, at den er irriterende at læse, handlingen er også så skæv, at jeg flere gange var nødt til at lægge den fra mig for at sluge den. Bogen tager fat på alverdens tabuer, skæve sider og følsomme emner; sex, voldtægt, utroskab, jalousi, drab, kærlighed, ægteskab, børn og forklarer dem i al deres enkelthed... og med et twist af bogens hovedperson, Garp, og hans simple forståelse af verden, bliver tingene fordrejet og fortolket gennem Garps egen forfatterskab, som gengives i bogen. 


På min liste for bøger, jeg gerne vil igennem har jeg blandt andet:
- Signe Pildahls bog "Lejlighedssange"
- Søren Kierkegaards bog "Enten-eller"


Har I nogle anbefalinger af bøger, jeg bare må læse?

07/11/2016

#Syllekat




Sneen falder ligeså stille her i Silkeborg, jeg har kogt vand til te, og Sylvester slænger sig på lammeskindet i stolen.

Jeg foreviger billeder af ham på Instagram under #Syllekat

03/11/2016

Tidlige morgentimer






Her til morgen pegede termometret på minusgrader, og i de tidlige morgentimer mens solen stod op, trak jeg i vinterjakken, og tog kameraet med ned i haven for at fange frosten.