31/07/2016

Blæsevejr

Eftermiddags- og aftentur til Fjellerup, hvor Frej inviterede os selv til aftensmad i sommerhuset ved mine forældre. Jeg fik samtidig mysset lidt med en lille hund, der så det som en åben invitation, da jeg sad på hug med kameraet og fotograferede bølgerne på broen. Sommerflirt. 












29/07/2016

På landet

Jeg har været på besøg ved mine bedsteforældre sammen med min søster. Vi spiste frokost, kage og drak hjemmelavet saft, og vi gik tur i deres have. Vi spiste ærter, kirsebær, tomater, abrikoser og fik agurker med hjem! Det her burde man gøre noget oftere.

















28/07/2016

Turen går til... Island #2

Islandsbilleder part #2 - denne gang fra vores dags-hike på Mount Esja, hvor jeg endte med at rende bagerst det meste af vejen, i min færd for at forevige den smukke natur. Det jeg dog ikke kunne fange gennem linsen var den helt kolde friske luft, og den der glade følelse der fylder hele maven, da vi stod med udsigt over landskabet! Hele farvepaletten var blevet brugt, da Esja blev skabt, og kameraet kunne ikke fange alle de fine nuancer. 












27/07/2016

De gode stunder

Igår startede rigtig godt, da der kom længe ventet besøg fra Århus! Vi gik tur, spiste vandmelon og caféburger og dyppede tæerne i vandet. Sylvester var også veltilfreds med damebesøget! Jeg sluttede aftenen af med et par timer i motorvejens nødspor, da bilen pludselig gav op. Jeg strandede heldigvis med udsigt til både vindmøller og fin solnedgang, og har heldigvis en familie fuld af entusiastiske bilmennesker, der lige fik ordnet noget transport til både mig og bil! 










26/07/2016

Mød Sylvester

Mød Sylvester. Han er tre år, en såkaldt "tuxedo cat", har et kæmpe mad- og sovehjerte, vil gerne putte og nusse; og halvtreds procent af gangene også gerne kløes på maven. De resterende halvtreds procent resulterer i ninjahug uden varsel. Han er gode venner med den røde Mikkel, som bor i lejligheden ved siden af. Han er sød og dejlig, men jeg er ikke sikker på hvem af os tre, han synes, der bestemmer herhjemme.